Morgenmad Posts

18/06/2014

ET KVART ÅRHUNDREDE

I dag er det min fødselsdag, jeg fyldet 25 år – ET KVART ÅRHUNDREDE!!! Pu ha… jeg synes godt nok at de sidste par år har haft fart på.

Fødselsdagsbord

I morges da jeg vågnede havde min kære svigermor lavet det sødeste fødselsdagsbord til mig, jeg havde egentlig ikke regnet med at der ville være noget, da Frederik skulle på værksted med vores bil og Lille V er ligesom lidt for lille til den slags endnu. Min Svigermor havde pyntet med blomster fra hendes have, og lækkert nybagt sigtebrød fra bageren, kl 7 om morgenen – jeg elsker min familie!

Afrodite Hudpleje

I lørdags var jeg til kosmetolog Afrodite Hudpleje, hvor jeg fik lavet den dejligste ansigtsbehandling. Så da jeg i dag åbnede min fødselsdagsgave fra min svigermor og Lille V’s oldemor blev jeg virkelig glad – jeg fik et gavekort til Afrodite Hudpleje – og jeg kan slet ikke vente med at komme afsted! Det er noget af det bedste jeg længe har gjort for mig selv, så det var virkelig en god gave de havde fundet på!

.

MASH Skovridderkroen

Jeg har længe godt kunne tænke mig at komme på MASH og spise, men tiden har bare ikke rigtig været til det, Lille V er meget mor-puttet om aftenen, da hun stadigvæk bliver ammet og nægter flaske, har jeg heller ikke rigtig haft mulighed for at komme ud og spise aftensmad, uden hende ved at mærke. I dag overraskede min kære kæreste Frederik mig med en fødselsdagsmiddag på MASH Skovridderkroen og spise sen frokost, det var simpelthen så sødt af ham – og jeg blev virkelig glad!

.

Kanalrundfart

Frederik og jeg tog på kanalrundfart, vi stod på i Gammelstrand, og sejlede hele vejen rundt. Vi skulle skifte turbåd i Nyhavn, men det var ganske lige til. Frederik havde aldrig prøve at sejle Kanalrundfart, så det var en rigtig god fødselsdags overraskelse han var kommet på. Vi så “Diamanten” som er det konglige bibliotek, “Den Lille Havfrue”, H.C. Andersens hus i Nyhavn, og meget, meget mere… men ud over alle seværdighederne var det bare smadder hyggeligt!

Jeg er så glad for min cykel

Forleden dag fik jeg en ny brygt cykel, en Kildemoes City Retro model… det var også lidt en fødselsdagsgave til mig selv. Jeg er virkelig glad for den, og jeg cykler lystigt rundt omkring.

.

Smukke blomster

Som prikken over i’et ventede denne smukke blomster bukset på mig da jeg kom hjem, det var min søde gravide veninde og hendes mor der havde sendt den til mig. Det er egentlig meget dejligt at have fødselsdag, til trods for jeg nu er blevet et kvart år hundrede.

smuk blomster buket

03/06/2014

ØKOLOGISK BLÅBÆR YOGHURT

I dag startede jeg min morgen med en portion økologisk blåbær yoghurt fra Levevis, blåbær yoghurten er laktosefri og økologisk. Frederik har også købt en variant med jordbær og hindbær! Jeg tilsatte lidt chokolade müsli på toppen.

22/05/2014

GO’ MORGEN!

En god start på dagen starter med et sundt måltid, så du er klar til dagens udfordringer!

Havregrød med sukker og rosiner

I dag har jeg valgt at starte min morgen med en portion havregrød med rørsukker og rosiner.

Opskrift på havregrød

Jeg laver havregrød ved at putte 3 dl vand i en gryde, og 1 dl havregryn. Koger det op, og vupti, så er der en portion lækker havregrød!

 

Hvis du spiser morgenmad, hvad plejer du så at spise?

24/01/2014

GRØD TIL BABY

Før jeg fødte havde jeg sat mig i hovedet at jeg VILLE amme, og lave grød til mit barn på mit eget mælk. Jeg synes det var lidt noget pjat med alle de færdig produkter der var på markedet, så jeg købte ind af majsmel, risflager og hirseflager, økologisk vel at mærke.

Hjemmelavet grød til baby

Jeg fik malket godt ud, så Lillepigen kunne få grød hver dag, fra 5-6 måneders alderen… jeg havde forberedt alt, men tror i pigebarnet gad spise det?! Niksen om hun gad åbne munden, hun viste ikke den mindste smule interesse for det, og jeg kunne kun få hente til at smage på 1-2 skeer i en længere periode.

Änglamark, “Hirsegrød med Banan”

I mod alle mine ideer jeg havde fået ind i hovedet købte jeg i den lokale Brugs en pakke Änglamark, “Hirsegrød med Banan”. Det var helt lige til at lave, 4 1/2 spiseske pulverblanding og 1 del vand og vupti. Lillepigen spiste rub og stub! Så fremad rettet står menuen på købe grød, øv øv!

09/10/2013

GOD START PÅ DAGEN

I dag har Lille V som hun altid plejer sovet godt igennem, så da vi vågnede og stod op var vi begge friske og godt veludhvilet. Prikken over i’et var så da vi kom ned, lå der en pose med de lækreste müsli boller fra bageren, han er nu sød ham farmand Frede – det var en god start på dagen!

God dag folkens 🙂