27/08/2011

SEKSUELT MISBRUG

Jeg læser dagligt nyheder på bl.a. Ekstra Bladets internet avis, og jeg har ikke kunne undgå at bide mærke i at der er flere og flere sager om seksuelt misbrug mod plejebørn, biologiske børn, m.m.. Tanken skræmmer mig, men tænk på alle de børn der ikke tør fortælle det eller hvor det aldrig bliver opdaget?!

Erstatning efter seksuelt misbrug

Hvis vi f.eks. tager et kig på den omtalte “Tøndersag”, fik den ældste datter tildelt en erstatning på 200.000 kr, og den yngste datter fik en erstatning på 50.000 kr. Jeg er godt klar over pengene aldrig vil gøre godt, i forhold til hvad de må have oplevet, og at de må have virkelig mange ar i sjælen. Men hvis vi tager et kig på fodbold, har Dansk Boldspil Union (DBU) sagsøgt en baneløber for 1,9 danske kroner, som i erstatning for at han skulle være løbet ud på en fodboldbane. Jeg synes ærlig talt det er grotesks, er et menneskeliv virkelig ikke mere værd end det??!

Børn og seksuelt misbrug

Da jeg var yngre, blev jeg selv seksuelt misbrugt i en årrække af en ældre dreng. Jeg har det i dag okay med episoderne, da jeg er kommet videre og har fået den hjælp jeg havde brug for, men dengang var jeg et forsvarsløst barn, der troede og stolede blindt på hvad jeg fik fortalt. Jeg kan huske hans trusler hvis jeg skulle finde på at sige det til nogle “jeg slår din mor og far og hunde ihjel hvis du siger det til nogle”, og jeg troede på hans ord. I dag kan jeg godt se det er dumt, da jeg jo bare dengang skulle have sagt det, men igen er børn bange for at såre deres nærmeste og derfor tør de ikke løbe den risko. Jeg tør ikke tænke på hvor mange børn der måske i dag står i samme situation som jeg gjorde dengang, og jeg mener straffen bør sættes op for seksuelt misbrug, ikke bare af seksuelt misbrug af børn, men af seksuelt misbrug generelt, da det sætter ar i sjælen du aldrig slipper af med.

Ida

Ingen kommentar

Skriv en kommentar