Børn & familie Posts

11/08/2017

FIT MOM IN THE MAKING

OMG, who am i kidding?!!! Det er simpelthen årets joke det her!

Træning eller/og kage

Jeg styrketræner ca. hver anden dag i det lokale træningscenter, og hver anden dag laver jeg “cardio” i form af lange gå ture med barnevognen. Der er bare lige det lille men ved det hele… jeg æder kage, og andre snacks stort set hver dag. Når eftermiddagen melder sig, kan jeg simpelthen ikke holde mig tilbage – og så kan alt den træning jo ligesom være ret lige meget.

PLEASE sig mig, at jeg ikke er den eneste der får det sådan?!

Det hele startede godt

Det hele startede godt ud i foråret hvor min veninde fik mig lokket med i træningscenteret, vi begyndte at træne sammen, andre dage spiste vi frokost sammen, og ja… det gik ret godt troede jeg! Altså, ingen tvivl om at det går bedre end da vi første begyndte at ses. Dengang stod den på kaffe (med sukker!) og kage, hver dag næsten! No wonder at jeg har fået “lidt” ekstra på sidebenene.

Træningsprogram

Jeg har efterfølgende fået lagt et program i det træningscenter hvor jeg går, som er tilpasset mig og min krop, og jeg følger det til punkt og prikke.

Jeg starter ud med 15 minutters opvarmning på primært løbebåndet, og derefter styrketræner jeg i en times tid på div. maskiner jeg ikke kan navnene på. Jeg har (næsten!) altid min mindste datter Vera med på 7 måneder, og engang i mellem de andre 3 hvis det passer ind i programmet.

Børnene er vilde for at komme med ned i træningscenteret. Mygym har nemlig et rigtig lækkert børneområde til børnene, som består af bl.a. klatretårne, tv-hjørne, tegne-/læsehjørne og meget, meget mere. Jeg tør dog ikke at stille Vera der inde, så hende har jeg med rundt i centeret i vores uundværlige klapvogn. Nogle gange har jeg også haft Viola (4 år) med rundt, hun sidder også bare med i klapvognen og kigger på, så der ikke sker hende noget. Det er ikke altid at hun kan forstå, at hun ikke må komme med rundt, nu hvor lillesøster godt må, så for at få trænet er det sådan den fungere bedst for mig.

.

Pt. har jeg smidt 5 kg siden januar, og det er på ingen måde revolutionerende, det skal også lige siges at jeg fødte i starten af januar. Stakkels Frederik, som dog holder ved, selvom jeg har taget intet mindre end 30 kg på siden vi mødte hinanden. Der har selvfølgelig været 2 graviditeter, men 30 kg!!

Kom endelig gerne med gode råd, til hvordan jeg kan forbedre mit (forhåbentlige!) vægttab!

01/08/2017

VASK DIN MUND MED SÆBE

Udtrykket vask din mund med sæbe, blev pludselig alvor i vores lille hjem her til morgen…

Trætte “overskudsmor” i aktion

Farmand var taget tidligt afsted på arbejde, pigerne sov, og jeg var tidligt oppe i aller bedste overskudsmor stil, jeg havde tømt opvaskemaskinen, lagt vasketøj sammen (og på plads!), og mange flere rigtig overskudsmors agtige ting her fra tidlig morgen… da jeg var i færd med de sure pligter, så jeg mundskylen stå på bordet, så jeg hældte hurtigt en sjat op i et glas, og ind i munden med det… der var bare lige det lille men, det var ikke mundskyl, men Violas sæbeboble vand, i min mund! FØJ FOR DÆLEN!!!!!!

Hvem dælen stiller også en blå dunk sæbe, ved siden af en blå dunk mundskyl!

Det kan i øvrigt ikke anbefales, overhovedet! Og slet ikke at skylle efter med den rigtige mundskyl, det gav virkelig den ulækreste smag og koncistens inde i mind mund.

Dejlig dag til dig ❤️

28/07/2017

FRIDAG = HYGGE

Viola skulle egentlig have været i børnehave i dag, men hun havde fået en ekstra fridag, da jeg havde håbet på at jeg kunne få hende en tur til ørelæge i dag. Det kunne jeg desværre ikke lade sig gøre, da de holder ferielukket, ikke bare til “d. 28 juli”, men “til og med d. 28. juli” hvilket åbenbart var en meget vigtig detalje. Jeg kan vidst ikke løbe fra at jeg er lettere distræt for tiden…

Fridag = HYGGE!

Vi startede dagen ud med morgenmad på sengen (GODT at farmand ikke har ferie længere! Han HADER krummer i sengen.) Da vi havde spist op, gjorde vi klar til at tage til ridning ude hos Mojito og Amanda, hun tur ude ved vejen i dag. Amanda havde fået lavet en rigtig fin fødselsdagsgave til Viola som hun fik da de var færdige med at ride.Hun (hun blev 4 år i weekenden) fik en t-shirt med et billede af Mojito på, hun tog den på med det samme da hun kom ud i bilen, og har den stadigvæk på nu hvor hun sover.

.

Da vi var færdig til ridning, tog vi ind til byen hvor vi spiste frokost på “Wrappers” som er et nyt trendy spisested i Vordingborg, de har før haft en madbil de har solgt fra til byfester, arrangementer, osv. men de har nu fået en restauration midt i gågaden. Viola er helt pjattet med deres milkshakes, og jeg med deres lækre wrappers (som er strengt forbudt på min “kur” for tiden), så jeg spiste “bare” en med pulledpork.

Da vi alligevel var i byen slog vi et smut forbi vores dygtige frisør, Salon KITON som også ligger i gågaden, der fik Viola klippet spidser og sat håret smart af søde Vivian inden vi tog hjemad.

 

01/09/2016

I DAG KOM DAGEN

I dag kom dagen, “Velkommen i Lærkereden” – min lille pige, Viola på 3 år er startet i børnehave!

Velkommen i Lærkereden

Vi var ude at kigge på børnehaven Lærkereden tilbage i februar som du kan læse om her, og nu kom dagen endelig hvor hun startede! Vi blev mødt af venlige pædagoger og børn, og et fint skilt hvor der stod “Velkommen i Lærkereden Viola”. Viola var pave stolt, og gik ind i det med åbent sind og begyndte at lege med de andre børn med det samme. Da vi skulle hjem, ville hun ikke med, og hun smed faktisk mere eller mindre far og jeg ud, for nu skulle hun altså spise madpakke med hendes venner – farvel far, farvel mor blev der sagt!

boernecenteret laerkereden boernehave bogoe

Viola var meget stolt, og det gjorde mig glad… det var kun mor her, der kneb en lille tårer eller ti da vi kørte fra hende.

26/06/2016

PROJEKT SUTTE STOP

Åh åhh…. var min første tanke da “projekt sutte stop” strejfede mine tanker, men de tanker blev hurtigt gjort til skamme… Projekt sutte stop gik nemlig over alt forventning.

En samtale med en bestemt lille dame

Viola bliver 3 år om under én måned, og jeg tænkte derfor at hun skulle smide sutten inden så forfærdeligt længe… Vi har derfor haft snakket med hende om, hvad hun godt kunne tænke sig at bytte sutten til, en af samtalerne gik så ledes:
Mor: “Da Victor og Victoria stoppede med at bruge deres sut, fik de en iPad i stedet“.
Viola: “Jeg har en iPad!!!
Mor: “Ja, det ved jeg… men er der noget andet du kunne tænke dig i bytte for din sut?
Viola: “Ja, en hest
… og så døde den samtale lige som lidt!

Hest eller sut, what to do?!

.
Vi havde været i Bilka for noget tid siden, hvor Viola med det samme spottede en heste bamse?? Hvis man overhovedet kan kalde den det?! 🙈 Hun snakkede om hesten længe efter vores besøg i Bilka, og da vi igen var et smut forbi Bilka forleden, sagde hun med det samme på parkeringspladsen “Det er der inde hesten er” – utroligt, hvor god en hukommelse sådan et lille menneske har! Og rigtigt nok, de havde stadigvæk mange heste tilbage… Viola fandt hurtigt en sød lille en med prikker hun bare ville have med hjem, og tankerne fløj rundt i mit hoved, men alligevel sagde jeg (onde mor, synes jeg nu!!!) “hvis du vil have en hest med hjem, kan du bytte for din sut” og hun tog mig på ordet, fandt den nærmeste skraldespand og smed sutten ud og bar hesten hele vejen ud i bilen – sådan, det er min pige!

I dag, tre dage efter bytteriet midt i Bilka, har hun stadigvæk ikke spurgt efter hendes sut… hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg faktisk at jeg er mere ked af det end hun er. Hvor blev min lille baby af?! Jeg kan slet ikke forstå at hun bliver tre år lige om lidt!