17/02/2016

BØRNEHAVE BESØG PÅ BOGØ

I dag har Viola og jeg været på besøg i Violas måske (forhåbentlig!!) kommende institution, nemlig Børnecenteret Lærkereden på Bogø, små 15 minutter fra hvor vi bor…

Børnehaven Lærkereden

Vi blev anbefalet at tage et kig på Børnehaven Lærkereden på Bogø, og det gjorde vi så… både Viola og jeg var positivt overrasket! Viola faldt hurtigt i leg med nogle piger (hendes nye ninder, som hun så fint kalder dem) i køkken/dukke krogen, så jeg i mens kunne få snakket praktisk med institutionslederen, som det lige skal siges var meget sød og imødekommende overfor os, og Violas immundefekt.

 “jeg er ikke sikker på at jeg længere gør min datter en tjeneste, ved at hun går hjemme ved mig hver dag

For første gang har tanken strejfet mig “jeg er ikke sikker på at jeg længere gør min datter en tjeneste ved at hun går hjemme ved mig hver dag“, hun var glad for at lege med pigerne, og drengene for den sags skyld. Hun var faktisk næsten ikke til at få med hjem igen, hun sagde flere gange: “jeg leger jo lige med mine ninder, mor“, “nej mor, jeg vil ikke hjem” og “jeg vil bare sove her“. Jeg indrømmer blankt, at det gjorde ondt i mit mor hjerte – for gør jeg mon det rigtige for min datter?!

Tilbage til virkeligheden

Men da vi skulle gå fra Børnehaven, og hun kom op i mine arme igen, blev jeg hurtigt mindet om virkeligheden… Viola var brand varm og død træt efter under en times leg – hun faldt i søvn allerede da vi kørte ud fra parkeringspladsen, og da vi kom hjem målte hendes temperatur igen 38.2. Hendes immunforsvar tåler intet lige for tiden, og hun har haft konstant feber i over to måneder nu pga. den pokkers til MBL mangel, så det er uden tvivl det bedste at hun bliver passet her hjemme, også selvom hun siger “jeg savner mine venner”. Av mit hjerte og ØV med øv på!

Ida

Ingen kommentar

Skriv en kommentar