Ida Posts

11/08/2017

FIT MOM IN THE MAKING

OMG, who am i kidding?!!! Det er simpelthen årets joke det her!

Træning eller/og kage

Jeg styrketræner ca. hver anden dag i det lokale træningscenter, og hver anden dag laver jeg “cardio” i form af lange gå ture med barnevognen. Der er bare lige det lille men ved det hele… jeg æder kage, og andre snacks stort set hver dag. Når eftermiddagen melder sig, kan jeg simpelthen ikke holde mig tilbage – og så kan alt den træning jo ligesom være ret lige meget.

PLEASE sig mig, at jeg ikke er den eneste der får det sådan?!

Det hele startede godt

Det hele startede godt ud i foråret hvor min veninde fik mig lokket med i træningscenteret, vi begyndte at træne sammen, andre dage spiste vi frokost sammen, og ja… det gik ret godt troede jeg! Altså, ingen tvivl om at det går bedre end da vi første begyndte at ses. Dengang stod den på kaffe (med sukker!) og kage, hver dag næsten! No wonder at jeg har fået “lidt” ekstra på sidebenene.

Træningsprogram

Jeg har efterfølgende fået lagt et program i det træningscenter hvor jeg går, som er tilpasset mig og min krop, og jeg følger det til punkt og prikke.

Jeg starter ud med 15 minutters opvarmning på primært løbebåndet, og derefter styrketræner jeg i en times tid på div. maskiner jeg ikke kan navnene på. Jeg har (næsten!) altid min mindste datter Vera med på 7 måneder, og engang i mellem de andre 3 hvis det passer ind i programmet.

Børnene er vilde for at komme med ned i træningscenteret. Mygym har nemlig et rigtig lækkert børneområde til børnene, som består af bl.a. klatretårne, tv-hjørne, tegne-/læsehjørne og meget, meget mere. Jeg tør dog ikke at stille Vera der inde, så hende har jeg med rundt i centeret i vores uundværlige klapvogn. Nogle gange har jeg også haft Viola (4 år) med rundt, hun sidder også bare med i klapvognen og kigger på, så der ikke sker hende noget. Det er ikke altid at hun kan forstå, at hun ikke må komme med rundt, nu hvor lillesøster godt må, så for at få trænet er det sådan den fungere bedst for mig.

.

Pt. har jeg smidt 5 kg siden januar, og det er på ingen måde revolutionerende, det skal også lige siges at jeg fødte i starten af januar. Stakkels Frederik, som dog holder ved, selvom jeg har taget intet mindre end 30 kg på siden vi mødte hinanden. Der har selvfølgelig været 2 graviditeter, men 30 kg!!

Kom endelig gerne med gode råd, til hvordan jeg kan forbedre mit (forhåbentlige!) vægttab!

10/08/2017

MUFFINS MED SMARTIES

Viola havde fødselsdag forleden, og da de ikke er sukkerforskrækket i hendes børnehave, fik hun selvfølgelig (efter eget valg!) muffins med smarties og MASSÈR krymmel på.

Muffins med Smarties

Jeg bagte i alt 50 muffins til Violas børnehave, i intet mindre prinsesse papirsforme, med flag og prinsesser (fra butikken Normal). Jeg bagte 12 ad gangen, da min muffinformeholder ikke kan rumme flere, men det havde uden tvivl været at foretrække med flere eller en større… men det lykkedes!
.

Alt hvad du skal bruge til 50 stk. Muffins med Smarties er:

450 g blødt smør
6 dl sukker
6 æg
9 dl hvedemel
1 spsk bagepuler
1 spsk vaniljesukker
1 1/2 dl cremefraiche (du kan også bruge græsk yoghurt)

Fyld:

Smarties Minis (MANGE!!!)

Pynt:

200 g mørk smeltechokolade
200 g hvid smeltechokolade
Party Mix krymmel (Jeg brugte 4 poser, men manglede til de sidste 10 muffins)

Sådan bager du nemme muffins til fyld:

Pisk smør og sukker sammen til en blød masse, og tilsæt så æggene ét ad gangen under omrøring. Bland så mel, bagepulver og vaniljesukker sammen, og rør det op i smør-/sukker blandningen, skiftevis sammen med cremefraichen.

Tænd ovnen på 200 grader.

Sæt muffinsformene i et fast muffin fad, (så flyder de ikke så nemt ud) og fyld så muffinsformene til ca. midten. Kagerne bages i ca. 15 minutter, sæt dem til at køle af, og lav flere hvis du laver en lige så stor portion som mig.

Når kagerne er afkølede tager du en teske, og udhuler kagen. Det er vigtigt at du gemmer toppen, men kassere “midten” så du får plads til fyldet, som i det her tilfælde er Smarties mini. Hæld Smarties ned i kagen, og put “låget på igen. Smelt chokoladen, smør den på kagen, og drys til sidst Party Krymmel på kagen.

Det anbefales på ingen måde at gøre lige som mig, nemlig at spise alt kagen fra midten, av min mave, og AV min samvittighed! Godt smagte det, men godt var det bestemt ikke for min kur!!

.

01/08/2017

VASK DIN MUND MED SÆBE

Udtrykket vask din mund med sæbe, blev pludselig alvor i vores lille hjem her til morgen…

Trætte “overskudsmor” i aktion

Farmand var taget tidligt afsted på arbejde, pigerne sov, og jeg var tidligt oppe i aller bedste overskudsmor stil, jeg havde tømt opvaskemaskinen, lagt vasketøj sammen (og på plads!), og mange flere rigtig overskudsmors agtige ting her fra tidlig morgen… da jeg var i færd med de sure pligter, så jeg mundskylen stå på bordet, så jeg hældte hurtigt en sjat op i et glas, og ind i munden med det… der var bare lige det lille men, det var ikke mundskyl, men Violas sæbeboble vand, i min mund! FØJ FOR DÆLEN!!!!!!

Hvem dælen stiller også en blå dunk sæbe, ved siden af en blå dunk mundskyl!

Det kan i øvrigt ikke anbefales, overhovedet! Og slet ikke at skylle efter med den rigtige mundskyl, det gav virkelig den ulækreste smag og koncistens inde i mind mund.

Dejlig dag til dig ❤️

28/07/2017

FRIDAG = HYGGE

Viola skulle egentlig have været i børnehave i dag, men hun havde fået en ekstra fridag, da jeg havde håbet på at jeg kunne få hende en tur til ørelæge i dag. Det kunne jeg desværre ikke lade sig gøre, da de holder ferielukket, ikke bare til “d. 28 juli”, men “til og med d. 28. juli” hvilket åbenbart var en meget vigtig detalje. Jeg kan vidst ikke løbe fra at jeg er lettere distræt for tiden…

Fridag = HYGGE!

Vi startede dagen ud med morgenmad på sengen (GODT at farmand ikke har ferie længere! Han HADER krummer i sengen.) Da vi havde spist op, gjorde vi klar til at tage til ridning ude hos Mojito og Amanda, hun tur ude ved vejen i dag. Amanda havde fået lavet en rigtig fin fødselsdagsgave til Viola som hun fik da de var færdige med at ride.Hun (hun blev 4 år i weekenden) fik en t-shirt med et billede af Mojito på, hun tog den på med det samme da hun kom ud i bilen, og har den stadigvæk på nu hvor hun sover.

.

Da vi var færdig til ridning, tog vi ind til byen hvor vi spiste frokost på “Wrappers” som er et nyt trendy spisested i Vordingborg, de har før haft en madbil de har solgt fra til byfester, arrangementer, osv. men de har nu fået en restauration midt i gågaden. Viola er helt pjattet med deres milkshakes, og jeg med deres lækre wrappers (som er strengt forbudt på min “kur” for tiden), så jeg spiste “bare” en med pulledpork.

Da vi alligevel var i byen slog vi et smut forbi vores dygtige frisør, Salon KITON som også ligger i gågaden, der fik Viola klippet spidser og sat håret smart af søde Vivian inden vi tog hjemad.

 

27/07/2017

MIN KUR, ÅRETS JOKE

Jeg er simpelthen en vatp*k for at sige det lige ud, jeg træner, går lange ture, og ÆDER kage! Jeg har simpelthen ingen rygrad når det kommer til at sige “Nej tak” til kage eller chokolade, jeg craver det på ingen tid!

Én plade Rittersport, tak!

I dag har jeg f.eks. været ude at gå en lang tur med min veninde, det blev til omkring 18.000 skridt i alt, og hvad gør jeg når jeg kommer hjem, craver intet mindre end en hel plade rittersport – så meget for den gå tur, hva!!!

Kom endelig med fif til at stoppe den sindssyge chokolade og kagetrang jeg har. Jeg er som en sindssyg uden form for nogen stopklods åbenbart 🤦🏼‍♀️

Armen altså! Jeg har ellers holdt den ret godt, uden kage, slik og sukker… men nu er jeg faldet i for alle pengene.

Please fortæl mig at jeg ikke er den eneste der har der sådan…