marts 2015 Posts

31/03/2015

LIBERO POINTSHOP

I går modtog jeg en mail fra Liberoklubben om at man igen kunne bytte sine Liberbo blekoder til gaver – Lille V bruger Libero bleer, så vi har mange koder at ligge efterhånden, så det var en god nyhed. Muligheden denne gang var enten en skilpasse til 8 blekoder, eller en rygsæk til fem blekoder.

Ny gave på vej til Lille V

Da Lille V i forvejen bruger Libero, kan vi lige så godt benytte os at de “gratis” gaver fra Liberoklubbens pointshop, i denne omgang blev det til en rygsæk. Den er jeg sikker på hun bliver rigtig glad for, for kun leger ofte at hun skal i skole og pakker løs i poser, og jeg ved ikke hvad 🙂

29/03/2015

DUNKIN’ DONUTS KØBENHAVN

Forleden dag var jeg et smut forbi Københavs Hovedbanegår, hvor jeg ikke kunne undgå at bemærke at Dunkin’ Donuts snart åbner… jeg er glad for jeg bor så langt væk, ellers havde jeg været stamkunde og smæller fed!!!

Jeg ELSKER kage!

Jeg ELSKER kage, og jeg glæder mig til næste gang jeg kommer et smut forbi, så skal jeg helt sikkert ind forbi Dunkin’ Donuts og have en Donuts eller fire 😀

27/03/2015

SVIGERMORS HJEMMEBAG

Forleden dag taggede jeg “for sjov” min svigermor i et opslag fra TV2 om “Sådan laver du de perfekte træstammer” – jeg skrev samtidig til hende “tager du ikke sådan en omgang med, næste gang du kommer til Danmark?!” – i går kom hun på besøg, og gæt hvad hun havde med?!!! MUMS siger jeg bare… jeg er helt dårlig, på to dage har jeg spist hele 3 træstammer, puuu jeg skammer mig, men for pokker hvor smager de bare godt!!

 

25/03/2015

BILKA.DK – WEBSHOPPEN FRA HELVEDE

Vi købte forleden dag to Jungle Gym legetårne til børnene hos Bilka bestående af ”Jungle Gym Crazy Legehustårn”, ”Jungle Gym Cottage legetårn med bådmodul”, Jungle Gym rutsjebane 265 cm blå” og en ”Brandmandsstang til Junge Gym”… de kørte tilbud på deres webshop bilka.dk, så vi fik to for ens pris – troede vi! Men besværet ved Bilkas kundeservice og levering har gjort at det på ingen måde har været besparelsen værd.

Hele forløbet med Bilka.dk:

  • 11. Marts 2015, bestilte jeg ”Jungle Gym Cottage legetårn med bådmodul”, ”Jungle Gym rutsjebane 265 cm blå” og ”Brandmandsstang til Jungle Gym” i bilka.dks webshop til lige under 7000 kr.
  • 12 Marts 2015 bestiller jeg et ”Jungle Gym Crazy legehustårn” fra bilka.dk til 5500 kr på tilbud.
  • 12 Marts 2015 modtager jeg følgende sms: ”Din Bilka-ordre XXX levers 13.03 kl. 17-21. Vi ringer 30 min før lev. Spørgsmål om lev: logistik@bftlogistik.dk, om ordre: www.bilka.dk/ks”
  • 12. Marts 2015 modtager jeg en mail fra NSH Nordic A/S med oplysning om at min pakke (”Brandmandsstang til Junge Gym”) er blevet afsendt med besked om ”Må stilles uden kvittering”.
  • 12. Marts modtager jeg en mail fra kundesupport@bilka.dk med følgende meddelse: “Jungle Gym Crazy legehustårn – Levering: 16/03/2015 07:59-21:00, Gadeplan hoveddør”
  • 13. Marts ringer jeg flere gange til Bilkas kundeservice på 87783090, hvor jeg snakker med en Alexander. Han beklager at jeg ikke har modtaget rutsjebanen, som jeg ellers var blevet oplyst ville komme på SMS. Vi ringer sammen over flere gange, da han først får fat i fragtfirmaet oplyser mig han mig at den er på vej, og at klokken godt nogle gange kunne blive hen ad 20.45 før de ringede. Jeg venter tålmodigt til kl. er 21.35 hvor jeg igen ringer til Bilkas kundeservice hvor jeg snakker med Alexander igen, men nu er han uden af stand til at gøre noget da han ikke kan få fat i fragtfirmaet før mandag.
  • 13. Marts modtager jeg i min postkasse en pakkelabel fra Post Danmark om at jeg kan afhente min pakke (”Brandmandsstang til Junge Gym”) fra NSH Nordic A/S. Jeg var hjemme hele dagen, de hverken ringede eller bankede på – og mærkeligst af alt, leverede de ikke, til trods for beskeden om ”Må stilles uden kvittering”.
  • 14 Marts henter jeg på vores lokale postkontor ”Brandmandsstang til Junge Gym”.
  • 16. Marts trække de pengene på min konto over tre gange.
  • 16. Marts modtager jeg følgende SMS: ”Din Bilka-ordre XXX (Rutsjebanen til Jungle Gym) levers 17.03 kl. 10-14. Vi ringer 30 min før lev. Spørgsmål om lev: logistik@bftlogistik.dk, om ordre: www.bilka.dk/ks
  • 17. Marts modtager jeg følgende e-mail: Hej Ida. Din rutsjebane er desværre blevet beskadiget, ved vore fragtfirma, hvilket betyder, at jeg bliver nød til at sende en ny til XXX. Du modtager den på torsdag d. 19/3. Beklager ulejligheden. God dag. Med venlig hilsen Morten, Bilka.dk”
  • 17. Marts levere 2 flyttemænd fra Bøseskov ”Træpakke til Jungle Gym Crazy legehus”, ”Jungle Gym Crazy Legehus Kitsæt” og ”Jungle Gym legetårn Kitsæt” på min adresse.
  • 18. Marts kommer der igen to flyttemænd fra Bøgeskov og levere ”Jungle Gym træpakke til Bådmodul” og ”Jungle Gym Cottage Kitsæt”.
  • 18. Marts modtager jeg en besked på min telefonsvare fra Frederik fra Bilka.dk om at resten af min ordre vil blive leveret d. 19. Marts.
  • 19. Marts mostager jeg følgende mail: “Hej Ida, Jeg har forsøgt, at ringe til dig. Det lyder til, at alt der kunne gå galt er gået galt. Du må meget gerne ringe til mig på 87 78 30 90. Jeg vil gerne lige have din forklaring på hvad der mangler og hvad der er blevet leveret, så kan jeg nemlig efterfølgende finde en løsning sammen med fragtlederen. Med venlig hilsen, Mathias Lundquist, Teamleder Bilka.dk”
  • 20. Marts modtager jeg to SMSer med følgende ordlyd: ”Din Bilka-ordre XXX (træpakkerne til Jungle Gym legetårnene, forhåbentlig!!) levers 23.03 kl. 12-16. Vi ringer 30 min før lev. Spørgsmål om lev: logistik@bftlogistik.dk, om ordre: www.bilka.dk/ks
  • 23. Marts kommer der en flyttemand med alle fire træpakker – langt om længe.
  • 24. Marts snakker jeg i telefon med Mathias Lundquist som er teamleder hos Bilka.dk, han oplyser mig at han vil vende tilbage seneste i dag, d. 24. Marts med hvad vi kan få i kompensation for alt det besvær der har været med vores ordre hos bilka.dk.
  • 25. Marts ringer Teamleder Mathias Lundquist og oplyser mig at jeg kan få 1100 kr i kompensation i form af et gavekort til Bilka for besværet der har været med mine to ordre – det er naturligvis bedre end ingenting, men det havde stadigvæk været billigere for mig at købe ordren hos en af deres konkurrenter til fuld pris med alt den tid og de fridage jeg har måtte tage (opfordret af Bilka.dks medarbejdere) som de nu ikke vil tage ansvaret for.

.

Bilka.dk spilder din tid

13. Marts kl. 17-21-30 sad jeg standby.
16. Marts sad jeg standby fra 8-21.00.
17. Marts kl. 10-14 sad jeg standby.
18. Marts sad jeg standby det meste af formiddagen.
19. Marts sad jeg standby hele dagen.
23. Marts sad jeg standby fra 12-16.00.

Jeg har i perioden snakket i telefon med Bilka.dks hovednummer 87783090 i 2 timer og 17 minutter – ud over det har jeg snakket adskillige gange med div. fragtmænd når de har ringet til mig ang. leveringsspørgsmål.

Bilka.dk – så mange fejl

Min konklussin er at Bilka.dk ikke har styr på noget som helst, man ryger rundt fra den ene “sælger” til den anden – de snakker i øst og vest, og kan ikke overholde deres aftaler og spilder deres kunders tid. Jeg håber for Bilka.dks skyld at det her har været et enkeltstående tilfælde, men eftersom at de har fejlet SÅ gevaldigt ved to ordre på deres webshop, tror jeg det desværre ikke. Det er første og sidste gang at jeg har handlet på Bilka.dk – og jeg vil heller ikke anbefale andre at handle på Bilka.dk.

 

18/03/2015

JEG ER FAN

Jeg er meget stor fan af økologi, og jeg eeelsker at grille – så da jeg i dag stødte på dette økologiske grilkrydderi fra Urtekram, måtte det simpelthen bare med hjem. Jeg fandt bøtten med 95 g Grilkrydderi fra Urtekram i Netto i dag, til 25 kr. Jeg glæder mig til at prøve det af senere…