oktober 2014 Posts

28/10/2014

LÄTTSAM IKEA BADEKAR GÅR I OPLØSNING?!

Da Lille V var lille købte vi et babybadekar til hende fra IKEA af modellen LÄTTSAM, nu 1 1/2 år efter går det grønne skridsikre gummi i bunden ligesom i opløsning.

Babybadekar fra IKEA

Er der andre der har prøvet noget ligende med babybadekaret LÄTTSAM fra IKEA? Eller ved hvad det evt. kan skyldes? 

IKEA LÄTTSAM babybadekar

25/10/2014

BØRNELOPPEMARKED

I dag har Victoria og jeg været til stor “Baby og børne loppedag” i Lundby. Jeg går egentlig ikke så meget ind for at købe brugt til mine børn og jeg er nok en smule “snobbet” på lige det punkt, men der var virkelig mange lækre ting at finde. Victoria fandt en bl.a. hel sæk med brugt tøj sammen med hendes mor og et næsten nyt Barbie penalhus.

Træ gyngehest

Loppemarked i Lundby nær Vordingborg

Der er stort loppemarked i Lundby to gange om året, som går under navnet “Baby og børne loppedag”, sidste gang var i april, og nu i dag i oktober. De har allerede annonceret at der vil være børne loppemarked igen d. 25. april. 2015, der er lidt længe til, så det vil hel sikkert blive slået op flere steder når man kommer tættere på datoen. Det er helt bestemt et kig værd, både som køber og som sælger, så skriv det i kalderen og ta’ et smut forbi Grumløsevej 103 i Lundby. Jeg har haft en stand begge gange, den første gang med mødregruppen og nu med Victoria.

23/10/2014

15 MÅNEDER ER GÅET

I dag er runder Lille V 15 hele måneder… jeg kan slet ikke forstå at hun allerede er blevet så stor, jeg husker det som i går at jeg fik hende, og så alligevel ikke.

Så lille, og alligevel så stor?!

Min rigtig gode veninde, Emma og hendes kæreste blev forældre til den skønneste lille dreng, Sander. Jeg var inde og besøge dem på hospitalet, og da jeg sad med ham, kunne jeg slet ikke forstå at min lille pige der hjemme, også har været så lille en gang. For pokker hvor går tiden bare stærkt altså. Hun er så lille, og alligevel så stor! Nu måler hun 75 cm, og vejer lige omkring 9 kg og er så småt begyndt at bruge størrelse 80 i noget tøj.

22/10/2014

STORT BØRNE LOPPEMARKED

Så sker det igen!! Så lørdag d. 25. oktober 2014 er der baby og børne loppedag i ridehuset i Lundby fra kl 10-16.00. Sidste år var jeg afsted med mødregruppen, hvor vi havde en stand på børneloppemarkedet. Det var smadder hyggeligt, og lækkert at andre kan få gavn af ens aflagte ting.

Hvad sælger jeg?

Jeg var tøj med til pigen fra størrelse 56 og helt op til størrelse 128, i mærkerne Noa Noa, LEGO Wear, Okker Gokker, Ralph Lauren, H&M, Ugly Duck, og mange flere. Til dreng er der tøj fra størrelse 98-122, i mærkerne Ralph Lauren, Molo, Mikk-Line, H&M, Lindex og mange, mange flere, kig forbi Ridehuset i Lundby på Grumløsevejvej 103, 4750 Lundby og gør en god handel.

.
Børneloppemarked

Der er børneloppemarked nu på lørdag i Ridehuset på Grumløsevej 103, 4750 Lundby fra kl. 10.00-16.00. Kig forbi!

20/10/2014

PIIIINLIGT!!!

“Besked fra anlægsnr. XXXX, Følgende er hændt på deres system: Alarm – Zone Nummer 6 “DAGLIGSTUE””!!! Den besked  poppede ind på min telefon fra vores alarmsystem da Lille V, Frederik og jeg stod sammen, ude af huset vel at mærke. Vi bliver ramt af panik, og jeg når at tænke en masse tanker, “FUCK, VI HAR INDBRUD”! pu ha…

Helium Ballon

Pu ha, det var bare falsk alarm. Det var heldigvis bare børnenes halv tomme helium balloner der havde listet sig omkring, og havde udløst alarmen… så da vi kom hjem blev vi mødt af denne besked fra vagten: “Gul/blå ballon var fløjet foran pid i stuen og har udløst alam, har sat den under bor i stuen, rondering fortaget, alt okay”. PINLIGT siger jeg bare!!!

fejl alarm g4s