februar 2012 Posts

28/02/2012

AT VÆRE BONUSMOR

Jeg begyndte at ses med Frederik for omkring tre år siden, med i pakken fulgte der to børn med, Victor på to og Victoria på fire. Mit liv forandrede sig, og jeg begyndte mit liv med rollen som værende bonusmor.

Hvad er en bonusmor?

Der findes mange begreber for rollen som ekstra forældre, bl.a. bonusmor, stedmor, papmor, osv. En bonusmor, er ens fars kæreste, forlovede eller kone.

Min mening om rollen som bonusmor

Jeg har alle dage godt kunne lide børn, og har derfor ikke set noget problem i at gå ind i rollen som værende bonusmor. Jeg synes dog at forældre bør holde sammen, så barnet eller børnene ikke skal vokse op i to forskellige hjem, med to forskellige regelsæt.

Hvad laver du som bonusmor?

Jeg har flere gange haft børnene med på tur, bl.a. til Fyn hvor min far bor, udflugter til Rundetårn i København, og mange, mange flere. Jeg sørger for at være der for børnene når de har brug for det, i form af leg, mad, puttestunder, osv.

Hvordan er det at være bonusmor?

Jeg kan rigtig godt lide mine bonusbørn, og har et helt specielt forhold til dem, da jeg bruger meget tid sammen med dem. Somme tider kan rollen som bonusmor være ekstremt krævende i og med at børnene jo godt er klar over, at jeg ikke er deres ”mor”, og derfor kan svare igen med f.eks. ”du bestemmer ikke, du er ikke min mor”, jeg har lært at tage det med et smil, for selvfølgelig bestemmer jeg, jeg er jo den voksne.

Kan du lide rollen som bonusmor?

Jeg er rigtig, rigtig glad for mine bonusbørn, og ser det ikke som nogen udfordring at være ”den onde stedmor”. Jeg nyder rollen som bonusmor da mine bonusbørn er helt igennem fantastiske.

Er det et tabu at være bonusmor?

Jeg synes bestemt ikke det er et tabu at være bonusmor, men det kan føles som et tabu på en dårlig dag, når hende den gamle dame f.eks. spørger måbende ”Er det ikke dine børn?”, du kan føle dig som den anden kvinde, men det er du ikke – det er dig din mand elsker, og det er dig din mand har valgt at være sammen med. Ikke nok med det har han valgt at involvere dig i hans børns liv, og det er en ære, en virkelig stor ære – for en hver forældre vogter over sit barn, og du er nøje udvalgt!

Far, børn og bonusmor

Du må aldrig se dine bonusbørn som værende en konkurrent til dig i forhold til deres fars kærlighed, din kærestes børn er ikke konkurrenter, og tager ikke din kæreste fra dig. Din kæreste, forlovede, kone eller mand er stadigvæk din, også selvom der vises mere opmærksomhed til børnene i perioder. Jeg mener det er vigtigt i rollen som bonusforældre at lukke børnene ind, og lade dem være en del af sit liv, for det er ikke bare forholdet til den udkårende der skal være i orden, det er også forholdet til børnene.

06/02/2012

LEGO WORLD 2012 I BELLA CENTERET

Frederik og jeg havde lovet børnene at de måtte komme i LEGO World, lige som de har været de sidste par år. Så Frederik og jeg aftalte at ligge arbejdet på hylden, og glemme alt om isolering, for så at tage ind og lege med LEGO i lange baner sammen med børnene.

LEGO World 2012 i Bella Centeret

Lige som de andre år, blev LEGO World afholdt i Bella Centeret på Amager. Vi tog der ind fra morgenstunden, Victor og Victoria var glade og helt oppe af køre. Vi fik hurtigt afleveret vores overtøj i deres garderobe, da børnene i år er blevet for store til at sidde i klapvogn, var det en god løsning at de havde sørget for garderobe. Victor og Victoria fandt hurtigt frem til LEGO Duplo, Victor kastede sig over LEGO Duplo ZOO og Victoria var helt betaget af deres nye serie LEGO Duplo Princess.

Efter de havde leget i noget tid skulle Victor på toilettet, og heldigvis var toiletforholdene bedre og lettere at komme til i år, end sidste år. På vej tilbage opdagede Victor et LEGO tog man kunne prøve, og han blev elle vild, køen var rigtig lang, og jeg frygtede lidt Victor ikke ville blive stående, men vi klarede det og han fik prøvet LEGO toget med live musik fra pirater.

Mad forhold til LEGO World 2012

Lige som de andre år, var det heller ikke i år “lovligt” at medbringe mad. Noget både Frederik og jeg var meget skuffede over, mad forholdene var endnu dårligere end de andre år, og når du står med to børn på tre og fem år der er sultne, kan du ikke byde dem at skulle vente i minimum en time fordi der er så lang kø. Ydermere var maden ekstremt dårlig, taget i betragtning af det er et arrangement for børnefamilier, de havde et meget lille udvalg af ikke specielt indbydende mad. Vi håber på LEGO World og Bella Centeret får oppet sig til næste år, så der er lidt mere indbydende mad på menuen.

Shop Amok i LEGO Store

Frederik havde givet børnene lov til at vælge lige den pakke LEGO hver de ønskede sig, for Victors vedkommende blev det til den store pakke LEGO Dino, og Victoria valgte pakken LEGO Friends, hvor der er en familie, hus, m.m.. Da vi kom hjem stod den på at bygge LEGO sammen med børnene, de fik lov til at være længe oppe og vi hyggede alle sammen efter en trods alt hyggelig og lang dag i LEGO World 2012.