oktober 2011 Posts

08/10/2011

LEJLIGHED I KLOSTERPARKEN, RINGSTED

Frederik, hans børn og jeg flyttede til Ringsted for halvandet år siden, vi flyttede ind i nogle nye lejligheder i Klosterparken i Ringsted.

Ventilation i alle lejligheder

Efter vi havde boet i Klosterparken i Ringsted noget tid, meddelte M. Goldschmidt som ejer Klosterparken i Ringsted og står for udlejningen af lejlighederne, at bl.a. altandør og hoveddøren skulle skiftes ud til nogle døre med ventilation, så der var ventilation i lejligheden 24/7, det samme er gældende for udluftningen på badeværelset og i emhætten – vi har på ingen mulighed for at slå ventilationen fra! Frederik og jeg snakkede flere gange om træk i lejlighederne, og dyre varmeregninger grundet det konstante træk, vi snakkede også om hvad der ville ske hvis der kom brand, kemiskudslip, osv. da vi jo som skrevet ikke har mulighed for at slå ventilationen fra i vores lejlighed. Det er ikke bare vores lejlighed der har ventetitalion 24/7, men alle 310 lejligheder i hele Klosterparken i Ringsted, der har fået udskiftet bl.a. hoveddør og altandør for at få ventilation til lejlighederne.

Brand på legepladsen, Klosterparken i Ringsted

I dag kom dagen hvor hele legepladsen brændte ned, alt lugter af røg og det er umuligt at lukke vores konstante ventilation i vores lejlighed i Klosterparken. Jeg er i dag glad for der kun har været tale om en brand, for hvad skulle vi stille op ved f.eks. et kemisk udslip hvor vi igen ikke har mulighed for at lukke for ventilationen i nogle af lejlighederne i Klosterparken i Ringsted.

Udbrændt legeplads, Klosterparken i Ringsted

På billedet herunder, ses en udbrændt legeplads i Klosterparken i Ringsted. Det er et rigtig sørgeligt syn, da det med garanti gør rigtig mange børn kede af det.