september 2011 Posts

10/09/2011

MC DONALD’S I RINGSTED, JUBII…

Frederik og jeg har efterhånden fået spist en del gange på Sunset og Burger King i Ringsted, da de to fastfood restauranter ikke ligger mere end et stenkast fra hvor vi bor, og om ganske få måneder åbner der også en Mc Donald’s lige i nærheden!

Sunset i Ringsted

Jeg har egentlig alle dage været rigtig glad for maden fra Sunset, men efter mine sidste par besøg på restauranten er jeg desværre gået hen og blevet en anelse skuffet over deres ringe service. Jeg var f.eks. på Sunset forleden sammen med min svigermor og vi stod i kø i en lille halv time før vi kunne bestille, da vi så har bestilt venter vi yderligere en halv time, og da vi så fik maden udleveret, var det noget forkert vi havde fået og skulle igen vente længe, det er ikke just hvad jeg forbinder med fastfood. Endnu mere skuffende var da jeg i går igen var på Sunset og hente mad sammen med Frederik, jeg havde bestilt en menu uden løg og tomat, hvilket også fremgik af kvitteringen, men da vi kom hjem og jeg åbnede min sandwich var der alligevel løg i, øv øv!!

Burger King i Ringsted

Jeg har egentlig aldrig rigtig været til den slags mad, men er alligevel gået hen og blevet forelsket i deres Twisters pomfritter, de smager helt igennem fantastisk. Deres burgere plejer som regel også at være i top, men igen ikke blandt min yndlings fastfood. Burger King yder dog en helt igennem ubeklagelig service i form af virkelig hurtig betjening, i modsætning til deres konkurrent Sunset – så hvis du ønsker mad på farten kan jeg varmt anbefale en tur på Burger King.

Mc Donald’s i Ringsted

Jeg glæder mig rent faktisk til december hvor Mc Donald’s åbner en ny restaurant i Ringsted Premier Outlet, jeg tror det bliver et godt alternativ til Sunset og Burger King der ligger på den anden side i Ringstedet ved afkørsel 36 på E20 motorvejen. Ikke nok med det er et godt alternativ til fastfood, tror jeg også at det kommer til at have stor betydning for Ringsted Premier Outlet i form af flere besøgende, da den nye restaurant åbner op i Outlet byen.