august 2011 Posts

31/08/2011

FAMILIEHYGGE PÅ FYN

Jeg tog i dag hjem til min mormor på Fyn for at blive passet efter min BFO (brystforstørrende operation), da Frederiks børn kom, og da de er ret voldsomme, og jeg endnu ikke må bære over to kilo, er det bedst at blive passet.

Familiehygge på fyn

Jeg kom hjem til min mormor lidt senere end planlagt, da jeg først skulle til endnu en undersøgelse på Nygart Privathospital, grundet noget væske fra det ene bryst skal jeg nu begynde at spise “Decilin” som er en medicinpræparat der nedbryder evt. betændelse. Min mormor havde lavet lækker momse-mad bestående af karbonader, kartofler, bearnaise sovs og div. grønsager – jeg åd og åd, det var rigtig dejligt! Vi gættede kryds og tværs, suduku og så tøse film i fjernsynet. Dagen efter tog vi ind til Svendborg by, hvor den stod på shopping og café besøg på Baresso til aften lavede hun igen en lækker Pasta Caponada. Fredag besøgte jeg min far, hans nye kæreste og min søster i Vester Skerninge, jeg hjalp min søster med udklædning da hun skulle til fest på hendes nye studie, hvor de havde aftalt et pirat tema, da hun var taget afsted til fest lavede min far lækker mad med Steak, partofler og pebersovs – endnu engang spiste jeg for meget. Lørdag eftermiddag tog min mormor og jeg på besøg hos min Oldemor i Rantzausminde hvor vi drak te, kaffe og spiste kage, det var mærkeligt at se hende igen, da det var flere år siden jeg så hende sidst, hun er uden tvivl blevet gammel, men virker alt i alt rigtig frisk og ved god mod til trods for hun er hele 93 år!

Knold og Tot på afveje i Tyskland

Frederik, hans mor og børnene tog en tur til tyskland, for at købe sodavand, slik, osv.. Frederik plejer altid at tage ruten Rødby – Puttgarden, men havde i dagens anledning valgt at køre over Fyn og den vej til Tyskland i håb om de kunne tage mig med hjem på ture hjem. Frederik ringede flere gange panisk over han ikke kunne finde nogle grænseshops, jeg kunne ikke hjælpe så meget da jeg var på besøg hos min Oldemor, men Googlede mig alligevel frem til Fleggaard og Harrislee og sendte adresserne afsted til ham, men efter lidt tid ringede han og sagde de var på vej hjem, uden at have købt noget – ved ikke helt hvad jeg skal sige ud over Knold og Tot på afveje i Tyskland! Min mormor og jeg tog hjem fra min oldemor, så de kunne samle mig op på vejen, de kom med ind og drak te og vi snakkede lidt før turen gik videre til Sjælland.

Ude godt, men hjemme bedst!

27/08/2011

SEKSUELT MISBRUG

Jeg læser dagligt nyheder på bl.a. Ekstra Bladets internet avis, og jeg har ikke kunne undgå at bide mærke i at der er flere og flere sager om seksuelt misbrug mod plejebørn, biologiske børn, m.m.. Tanken skræmmer mig, men tænk på alle de børn der ikke tør fortælle det eller hvor det aldrig bliver opdaget?!

Erstatning efter seksuelt misbrug

Hvis vi f.eks. tager et kig på den omtalte “Tøndersag”, fik den ældste datter tildelt en erstatning på 200.000 kr, og den yngste datter fik en erstatning på 50.000 kr. Jeg er godt klar over pengene aldrig vil gøre godt, i forhold til hvad de må have oplevet, og at de må have virkelig mange ar i sjælen. Men hvis vi tager et kig på fodbold, har Dansk Boldspil Union (DBU) sagsøgt en baneløber for 1,9 danske kroner, som i erstatning for at han skulle være løbet ud på en fodboldbane. Jeg synes ærlig talt det er grotesks, er et menneskeliv virkelig ikke mere værd end det??!

Børn og seksuelt misbrug

Da jeg var yngre, blev jeg selv seksuelt misbrugt i en årrække af en ældre dreng. Jeg har det i dag okay med episoderne, da jeg er kommet videre og har fået den hjælp jeg havde brug for, men dengang var jeg et forsvarsløst barn, der troede og stolede blindt på hvad jeg fik fortalt. Jeg kan huske hans trusler hvis jeg skulle finde på at sige det til nogle “jeg slår din mor og far og hunde ihjel hvis du siger det til nogle”, og jeg troede på hans ord. I dag kan jeg godt se det er dumt, da jeg jo bare dengang skulle have sagt det, men igen er børn bange for at såre deres nærmeste og derfor tør de ikke løbe den risko. Jeg tør ikke tænke på hvor mange børn der måske i dag står i samme situation som jeg gjorde dengang, og jeg mener straffen bør sættes op for seksuelt misbrug, ikke bare af seksuelt misbrug af børn, men af seksuelt misbrug generelt, da det sætter ar i sjælen du aldrig slipper af med.

15/08/2011

DANMARK ANNO 2011

… hvad bliver det næste?! Jeg har i dag været med Frederik ude at isolere, hvor vi bl.a. har kørt en masse rundt og oplevet virkelig mange mærkelige ting i Københavns gader.

45 meter langt kosteskaft

Frederik og jeg var i Bygma i Køge, hvor Frederik bestilte et 45 meter langt kosteskaft, WFT?!!! Frederik er i gang med isolere etageadskillelsen på en etageegendom i København, hvor han åbenbart skal bruge et 45 meter langt kosteskaft til at lukke hullerne efter indblæsningsarbejdet, jeg forstår stadigvæk ikke meningen, godt jeg ikke er håndværker og primært kun sidder på kontoret, haha…

Underjordisk lejlighed i København

Frederik og jeg har kørt rundt i Københavns gader i dag, hvor vi faldt over denne lejlighed/egendom “17b”. Jeg forstår ikke helt hvad der er sket for boligmarkedet i København, hvis det skulle være attraktivt at bo under jorden, men igen, hver sin smag! Jeg er dog mere til princippet med villa, Volvo og vovse.

Myldretid i København

Frederik og jeg kørte rundt i myldretiden i København, hvilket på ingen måde kan anbefales, med mindre man ønsker et godt grin, på billedet ser du hvor tåbeligt de fleste danskere kører, det er håbløst at komme frem eller tilbage i det lyskryds.

Kvinder og multitasking

På billedet ser du en kvinde der er i færd med at køre bil OG amme sit spædbarn, hvad sker der for den mor? Jeg er dybt chokkeret over synet, og synes det er virkelig, virkelig uforsvarligt! Jeg er ikke selv biologisk mor, men jeg har to skønne stedbørn, og forstår ikke hvad der får en moder til at vise så lidt ansvar, det er dybt grotesk og der burde slås hårdt ned på den slags!

Billedet af den ammende kvinde er taget på Østerbrogade i nordgående retning, midt i myldretiden, kvinden kører i den yderste vejbane, og min kæreste og jeg kører på den inderste, altså på siden af kvinden der er i færd med at køre bilen OG amme barnet.

 

10/08/2011

JEG TÆNKER PÅ BRYSTER, BRYSTER OG BRYSTER…

Jeg har lige siden jeg var 15-16 år ønsket mig at få foretaget en brystforstørrende operation, og endelig kom dagen hvor det skulle ske!

Hvorfor en brystforstørrende operation?

Jeg har alle dage været ked af min lille barm, og en sådan operation ville give mig mere selvtillid og gøre mig mere kvindelig. Både min mor og søster har store fltte bryster, og jeg har alle dage været misundelig og drømt om at få større bryster.

BFO forundersøgelse på Nygart Privathospital

Jeg havde egentlig en først tid til forundersøgelse på Nygart Privathospital d. 8. August, men blev presset ind allerede d. 29. Juli. Jeg kom ind i klinikken, der ligger i Nyøstergade i København, hvor jeg først snakkede med deres sekretær, efterfulgt af ventetid i deres venterum. Jeg kom ind til kirugen Otto, han spurgte ind til mine mål, og hvad det var jeg gerne ville have ud af en brystforstørrende operation, vi snakkede frem og tilbage og prøvede en hel masse forskellige impentater, vi fandt den frem til den størrelse han mente passede til min krop, jeg kiggede mig i spejlet og tænkte “hold da op”.
Otto er rigtig profisionel, og ved hvad han snakker om, men han lytter også til ens mål med operationen, jeg følte mig rigtig tryg på klinikken.

Aftale om BFO på Nygart Privathospital

Mandagen efter jeg havde været til forundersøgelse på Nygart, ringede jeg som aftalt til deres telefon, vi aftalte en tid om operation onsdag d. 24. August, først tilbød sekretæren mig en tid d. 18. August, men vi fandt altså frem til den 24. August, da det passede bedre ind i forhold til mit arbejde, og Frederiks børn.

Kosmetikguiden.dk

Kosmetikguiden.dk er et forum for folk der ønsker eller har fået lavet en form for skønhedsoperationer, i form af næseoperationer, brystløft, brystforstørrelse ligesom jeg, osv.. Jeg læste meget på deres debatforum hvor du kan se før og efter billeder af pigernes operationer, samt du kan læse deres historier og erfaringer med de forskellige kliniker, impentater, m.m.. Jeg kunne ganske enkelt ikke lade være med at kigge på siden, og læste mere eller mindre alle indlæg der igennem tiden var skrevet om Nygart Privathospital, nu når jeg ser tilbage på det, vil jeg faktisk mene at det tog en smule overhånd, jeg begyndte at få flere og flere bekymringer omkring operationen, i stedet for at glæde mig til at operationen var overstået.

Dagene op til operationen

Fra jeg var til forundersøgelse på Nygart Privathospital til selve operationen, gik der 25 dage, og ventetiden var ulidelig!!! Jeg tænkte og drømte om bryster i døgndrift, og er sikker på jeg har været ulidelig at snakke med i perioden før jeg skulle opereres, da det eneste jeg kunne tænke på var “hvordan bliver de”, “går det galt”, “gør det ondt”, osv.

Operationsdagen

Frederik og jeg ankom til Nygart privathospital klokken halv otte, og ventetiden var ulidelig… de havde ikke åbnet på klinikken da vi ankom, så vi ventede udenfor på at vi kunne komme ind. Da vi kom ind i klinikken, blev vi bedt om at vente i deres venteværelse, hvorefter der kom en sød sygeplejerske og forklarede os om hele forløbet, hvorefter hun viste os ind til opvågningsrummet hvor jeg blev tildelt en seng. Efter noget tid blev vi hentet af kirurgen Olafur Einnarson, som endnu engang forklarede mig om forløbet og tegnede på mig, samt han spurgte mig om jeg havde nogle spørgsmål, mit eneste spørgsmål var: “hvornår kan I gå i gang?”. Da Frederik og jeg kom tilbage til opvågningsværelset var Frederik ligbleg i hovedet, og midt i det hele besluttede han sig for at forlade mig, så jeg sad der alene, og græd…. hele situationen var så overvældende for mig, og jeg kunne ikke finde ud af om jeg skulle grine eller græde. Frederik kom tilbage til opvågningsstuen lige før jeg blev hentet ind på operationsstuen, hvilket gjorde mig rigtig glad. Jeg blev hentet ind på operationsstuen af en rigtig sød sygeplejerske, og jeg blev lagt til rette på briksen og snakkede lidt med sygeplejerskerne, jeg følte mig omtåget og spurgte “har jeg ret I at jeg lige har fået narkose”, også kan jeg ikke huske mere, før end at jeg vågnede i sengen og ledte desperat efter Frederik, der ikke var at se på stuen…. sygeplejeskerne var rigtig søde og beroligede mig, og sagde han var på vej, men jeg var helt rundt på gulvet af narkosen og snakkede løs om alt i mellem himmel og jord. Efter lidt tid kom Frederik, og efter nogle timer fik vi lov til at komme hjem.

Siden opdateres løbende…