maj 2011 Posts

22/05/2011

KOSTUMESHOPPEN.DK – PACK’N GO A/S – KØB ALDRIG HOS DEM!!!

Jeg bestilte fredag d. 13. Maj 2011 et cowgirl kostume på hjemmesiden kostumeshoppen.dk hos Pack’n Go A/S og har i dag søndag d. 22. Maj 2011 stadigvæk ikke modtaget min ordre fra kostumeshoppen.

Kostumeshoppen.dk ‘s kundeservice

Da jeg havde bestilt mit cowgirl kostume fredag d. 13, modtog jeg en standart mail, med: “Tak for Deres ordre. Varerne vil blive fremsendt i løbet af 2-3 dage.”
Jeg ringede mandag d. 16. Maj 2011, til Kostumeshoppen.dk, eller dvs. til Pack’n Go A/S, men uden at kunne komme igennem, derfor skrev jeg følgende mail til deres kundeservice: ”Hej med jer, Jeg har prøvet at ringe til Jer på 50 59 86 18, flere gange, men uden at kunne komme igennem. Jeg bestilte forleden et udklædnings sæt hos jer, og ville bare høre om I havde alle tingene hjemme, samt en ca. leveringsdag. Jeg ser frem til at høre fra jer. Med Venlig Hilsen  Ida Julie”

Jeg modtog efter kort tid svar på overstående mail fra Pack’n Go A/S: ”Hej Ida, denne uge får du pakken”.

Jeg skrev igen til dem: ”Hej. Det lyder super. Har I alle tingene på lager, så det hele er med? Med Venlig Hilsen Ida Julie” hvor jeg igen fik svar indenfor ganske kort tid, kostumeshoppen.dk svarede meget kort: ”ja”.

Ved Kostumeshoppen.dk overhovedet hvad “kundeservice” er?

Jeg ringede mandag d. 16. Maj 2011, til Kostumeshoppen.dk, eller dvs. til Pack’n Go A/S, som havde skrevet en mail med de har telefontid mellem 09.00-15.00, alle hverdage, jeg prøvede at ringe alle dage i det tidsrum til deres telefon, men det lykkedes mig først at komme igennem pr. telefon til Pack’n Go A/S kundeservice torsdag eftermiddag, hvorpå jeg bliver informeret om at mit kostume endnu ikke er blevet afsendt fra deres lager i Silkeborg, men at min ordre vil blive sendt samme dag, men som brev så jeg kan få mine ting som aftalt i denne uge.
De andre gange jeg ringede til Kostumeshoppen.dk ‘s kundeservice lød der bare en “optaget” tone, og det gjorde der uafbrudt.

Billigt kostume hos kostumeshoppen.dk, men de levere IKKE til tide, eller som lovet.

Jeg valgt at købe min fulde udklædning hos kostumeshoppen.dk, da de var billigere end de andre af samme slags på nettet, men jeg råder andre til ikke at lave den samme fejl, og bestille et kostume hos kostumeshoppen.dk.
Jeg er personligt virkelig skuffet over deres ringe kundeservice, samt at jeg nu står uden kostume til kostumefesten i aften.

Stort “tak” til kostumeshoppen.dk, der nu er skyld i jeg står UDEN noget kostume i aften!!!

Jeg skal til kostumefest i aften, og har som skrevet opover stadigvæk ikke modtaget min ordre fra kostumeshoppen.dk eller Pack’n Go A/S.

Anmeldelse af kostumeshoppen.dk – Pack’n Go A/S.

Jeg lavede en anmeldelse af kostumeshoppen.dk på TrustPilot.dk d. 22. Maj, men den er allerede fjernet fra TrustPilots hjemmeside til undersøgelse d. 23. Maj, efter forespørgsel fra kostumeshoppen.dk.

Jeg skrev en mail til TrustPilot, for at få dem til at vise min anmeldelse igen, og anmeldelsen er ganske rigtigt kommet online igen efter min henvendelse.

I min mail til TrustPilot.dk skrev jeg: ”Hej. Mit indlæg er blevet “fjernet”, hvad skal I have af dokumentation for at åbne det igen? Med Venlig Hilsen Ida Julie”

Jeg modtog kort tid efter følgende mail fra TrustPilot.dk ’s kundeservice, se screenshot herunder.

Har kostumeshoppen.dk – Pack’n Go A/S overhovedet sendt min ordre?

Jeg skrev d. 18. Maj igen en mail til Pack’n Go A/S, efter at have ringet til deres telefon: ”Hej. Har du et TRACK & TRACE nummer på tingene?”, hvorpå jeg modtog svar d. 23. Maj: ”Nej, da det er sendt som brev”.

 

Jeg har d. 23. Maj chattet med postdanmark.dk, som du kan se på billedet herunder.

Jeg har ikke modtaget mit kostume fra kostumeshoppen.dk – Pack’n Go A/S.

Jeg har stadigvæk ikke d. 23. Maj modtaget min ordre fra kostumeshoppen.dk eller Pack’n Go A/S, selvom jeg var blevet lovet at have det i uge 20.

Jeg har heller ikke i dag d. 24. Maj fået mit kostume fra kostumeshoppen.dk – Pack’n Go A/S, med posten. De påstår at kostumet er sendt i torsdags med posten som brev, og posten har i dag været med andre breve, dog uden noget nyt fra kostumeshoppen.dk. Jeg har derfor snakket med min bank, med henblik på at få trukket mine penge tilbage, da kostumet fra dem, var bestilt til et bestemt formål, og kostumet nu er ubrugeligt for mig.

kostumeshoppen.dk (Pack’n Go A/S) havde skrevet til mig at jeg ville have mit kostume i sidste uge, altså uge 20, så jeg kunne bruge det til kostumefesten d. 22. Men kostumeshoppen.dk de har ikke leveret mit kostume!!

Kostumeshoppen.dk – Pack’n Go A/S leverede først 2 dage efter jeg skulle have brugt kostumet!

Jeg har i dag d. 24. Maj modtaget pakken fra kostumeshoppen.dk, dog nogle timer senere end den normale omdeling. Jeg har efterfølgende skrevet følgende mail til Pack’n Go A/S: “Hej. Jeg har lige modtaget kostumet fra jer, 2 dage efter jeg skulle have brugt det, og vil derfor have det retur til Jer. Kan I sende en pakkelabel, eller overføre penge til min konto til forsendelsen, da det jo er jer der har fejlet ved ikke at levere som lovet. Med Venlig Hilsen Ida Julie”. Jeg afventer nu svar fra dem, hvordan de vil håndtere sagen, for hvad er oddsene for de returnere mine penge, inkl. den ekstra forsendelse, når sådan en situation her kan opstå?!

Jeg har stadigvæk d. 27. Maj, tre dage efter min mail ovenfor stadigvæk ikke fået svar, og afventer stadigvæk på en form for respons.


Pack’n Go A/S – hvem er de og hvilke hjemmesider har de?

Virksomheden med cvr nr.: 28109296 er opstartet i 2004, med firmanavnet Erotic City A/S, derudover har firmaet to binavne ”Pack’n Go A/S” og ”Aleksika A/S”. Direktøren i Erotic City A/S er Kim Thaysen.

Firmaet har følgende webshops og hjemmesider:

–       kostumeshoppen.dk
–       6toys4u.dk
–       lingeri4u.dk
–       sexudstyr.dk
–       aleksika.dk
–       amoro.dk

Se hvordan jeg har fundet frem til dette her.

Anmeld din oplevelse med kostumeshoppen.

Har du været ude for noget lignende med kostumeshoppen.dk eller en af Pack’n Go A/S andre hjemmesider, så skriv en kommentar nedenfor, eller anmeld virksomheden på TrustPilot her.

Hvis du oplever at din anmeldelse af virksomheden Pack’n Go A/S, under domænet kostumeshoppen.dk bliver deaktiveret, så skriv en anmeldelse om din oplevelse i kommentarfeltet herunder, så andre brugere bliver gjort opmærksom på deres måde at drive forretning på.

Hvis din anmeldelse på Trustpilot er blevet deaktiveret, vil der vises meddelelsen som du kan se på billedet opover.

Alle dårlige anmeldelser bliver rapportere, og fjernet.

Nu har jeg d. 27. Maj endnu engang fået fjernet min anmeldelse fra Trustpilot.dk, og afventer svar fra deres kundeservice på følgende mail: ”Hej Line. Jeg kan se mit indlæg igen er blevet fjernet fra jeres side, hvordan kan det være, og er I søde at genåbne min anmeldelse af kostumeshoppen.dk. Med Venlig Hilsen Ida Julie”

Jeg modtog en mail fra deres kundeservice igen d. 28. Maj, hvorpå de siger at mit indlæg igen er blevet aktiveret.

Jeg synes det er imponerende at de har og bruger tid på at fjerne alle deres utilfredse kunders dårlige anmeldelser, i stedet for at fokusere på  rent faktisk at få leveret deres kunders ordre inden for deres lovede tidsperiode. Det er den dårligste service jeg nogensinde har været udsat for ved handel på nettet!

Jeg har søndag d. 29. Maj modtaget en mail fra Trustpilots kundeservice om at min anmeldelse af virksomheden igen er blevet fjernet, jeg har nu fået deres direkte mail, samt de har skrevet til kostumeshoppen.dk at min anmeldelse er reel nok. Jeg har nu fået muligheden for at få hurtigere genaktiveret min dårlige anmeldelse af dem, hvis de prøver at få den fjernet.
Jeg ønsker under ingen omstændigheder at slette min dårlige anmelde af Pack’n Go’s service, da jeg ikke synes det kan være rimeligt at blive blive behandlet SÅ dårligt og jeg ønsker ikke at andre havner i samme fælde som mig.

Mail fra kostumeshoppen ang. pakke der skal retur

Den 30. Maj modtog jeg denne mail fra dem: “Hej Ida, Returnering af varer sker for egen regning. Pack’n Go A/S, Herningvej 35, 8600  Silkeborg, Tlf. 50 59 86 18.” Deres kundeservice har altså først besvaret min mail seks dage efter min forespørgsel.

Jeg har besvaret overstående mail med følgende: “Hej. Jeg kan ikke se at det skal ske for egen regning, da I har lovet leveringen i uge 20, men i har først sendt min ordre fra jeres lager d. 23, altså en dag efter jeg skulle have brugt det. Derudover har i trukket pengene fra min konto velvidende om at I ikke har kunne levere til tiden. Med Venlig Hilsen Ida Julie”


Købeloven – Om forsinkelse fra sælgerens side

Herunder ses købeloven, om for sen levering af en vare som er tilegnet en bestemt dato. Hvis du f.eks. køber blomster til mors dag, og først får dem leveret to dage efter, til trods for aftale om levering på mors dag, er det sælgerens problem, og ikke dit som køber. Du har derfor ret til at hæve købet, og få trukket dine penge tilbage. Dette var blot et eksempel, da det er lidt lettere at sætte sig ind i end i ovenstående sag mellem sælger, Kostumeshoppen.dk og køber, mig.


Kostumeshoppen.dk –  penge retur, med hjælp fra Danske Bank

Min bank har mandag d. 30. Maj trukket mine penge tilbage for købet af cowgirl kostumet fra Kostumeshoppen.dk, og de står igen på min konto.

Omsider vågnede Kostumeshoppen, nu må vi se hvad de har at sige.

Pack’N Go A/S besvarede d. 31. Maj min mail fra d. 30. Maj med: “Hej Ida. Vi sender i dag et brev med posten, som svar på denne sag. I dette brev vedlægger vi en returpakkelabel, som du kan bruge til at sende varerne retur. Med venlig hilsen Pack `N Go A/S, Herningvej 35, 8600 Silkeborg, Tlf. 50598618.”
Jeg læder mig nu til at modtage og læse deres brev!


Brev fra Aleksika ApS

Aleksika A/S er en af Erotic City A/S’s binavne, som du kan se på cvr.dk.

Du kan se brevet fra Pack’N Go på billedet herunder.

Kostumeshoppen, Pack n Go As

Jeg har d. 1. Juni modtaget et brev fra Pack’N Go A/S, i en konvolut fra Aleksika ApS.

Jeg har besvaret dem pr. mail d. 1. Juni med: “Hej Pack’N Go. Jeg er glad for at modtage en undskyldning fra Jer. Jeg modtog i den anden mail fra Peter i jeres kundeservice som ikke var en standartmail, hvor han lovede at jeg ville have pakken i uge 20, men I har først sendt pakken fra jeres lager mandag i uge 21. Jeg sender pakken retur til Jer i snarest muligt. Pengene er allerede tilbageført til min konto, med hjælp fra min bank, da I har misligholdt en aftalt om levering inden en bestemt dato. Jeg har hverken kopieret tekst eller billeder fra kostumeshoppen.dk (se bilag). Jeg synes det er utroligt at jeg skal lave et blogindlæg på næsten 2000 ord, før i reagerer. Hvad har fået jer til at sende en pakkelabel, når I skrev følgende i mail d. 30. Maj: “Returnering af varer sker for egen regning.”? Med Venlig Hilsen Ida Julie”

Herunder ses bilaget som er vedhæftet i mailen opover.

Temashop.dk

Jeg var ret sikker på kostumeshoppen.dk ville bede mig om at fjerne billeder, m.m. så jeg kontaktede Temashop.dk, som gav mig lov til at benytte deres billede af cowgirl kostumet på min blog.

Pakke retur til webshoppen.

Jeg har i dag, 14 dage efter jeg modtog pakken, sendt pakken retur til Pack’n Go’s lager i Silkeborg. Jeg har stadigvæk ikke hørt fra dem siden sidste korrespondance opover.

Som du kan se på billedet er pakken uåbnet, og sendt retur i samme stand som jeg har modtaget den.

Skriv om din oplevelse med en af Pack’n Go’s webshops nedenfor i kommentarfeltet, så vi sammen kan advare andre om deres forretningsmetoder.

Du kan følge sagen med kostumeshoppen.dk i dette link, og læse seneste mails fra Pack’N Go her.

 

05/05/2011

REJSE TIL TAMRERE, FINLAND

Frederik var blevet inviteret på isoleringskursus i Tampere i Finland, hvor jeg havde besluttet mig for at tage med.

Rejse til Helsinki – Tampere

Vi bookede fly og hotel hos expedia.dk søndag d. 1 Maj, med afrejse mandag d. 2. Maj, der var nogle problemer med vores flynummer, som gjorde vi kunne derfor ikke tjekke ind da vi stod i Kastrup lufthavn, vi fik dog hurtigt købt nogle nye billetter til Helsinki, så vi kunne komme videre med vores fly derfra til Tampere.

Flyveturen derop var ganske fornøjelig, til trods for problemerne i Kastrup lufthavn.

Hotel og seværdigheder i Tampere, Finland

Vi boede på et ganske udmærket hotel (Cumulus Hameenpuisto) midt i Tampere by, hvor vi kunne gå rundt og se byens seværdigheder. Finland har nogle virkelig smukke naturomgivelser, med en masse klippeområder, samt en masse stor flotte søer.

På hotellet var der et oversigtskort over seværdighederne i Tampere, jeg faldt hurtigt over Tivoli Särkänniemi, de havde desværre ikke åbent, øv øv!!

Isoleringskursus i Tampere, Finland

Frederik skulle på isoleringskursus i Tampere, hvor han bl.a. skulle afprøve nogle nye isoleringsmaskiner, som vi har fået forhandler retten på.

Crazy Reindeer i Tampere, Finland

Vi var bl.a. ud at spise på en ny resturant i Tampere, kaldet Crazy Reindeer. Indretningen i resturanten var også derefter, der var rensdyr skind alle vegne, samt deres horn!

Til forret fik vi serveret rensdyrspølse, tørret rensdyr, laks, kaviar, samt andet fisk.

Frederik fik til hovedret serveret kartoffelmos med rensdyr og smørsovs, hvor jeg til gengæld bare fik en virkelig god peber steak.

Alt i alt var det en god resturant, og kunne sagtens finde på at lægge vejen forbi igen.

God service hos expedia.dk

Da vi kom hjem til Danmark igen, skrev vi en mail til expedia.dk for at få refunderet vores udlæg for ekstra billetter, vi havde forventet det ville tage et stykke tid at få pengene retur igen, men vi fik allerede refunderet pengene fra expedia.dk på ganske få dage.